Текст песни Nej (Mund De Carlo) с переводом

Selvrefleksion

Det sundt for sindet at gemme sig for solen

Lukkede persienner hele ugen

Fisker en LP fra reolen, prøver at glemme støjen fra hjemmetelefonen

Forventer ik noget, for venter ik nogen

Det her rodehovedet har modet siddende på sit X-kromosom

Eksplosion af ærlighed til de onde sender en drone

Sætter mig på stolen fluen sætter sig på væggen

Alt over fem skridt fra stuen er en besættelseszone

Af tumper der prøver at slikke sig selv på tennisalbuen

Jeg ved ik hvem der kan bruge en

Person der ik tør at sige fra, så jeg er blevet lettere immun

Overfor presset skal ik bevise mere

Tid til at mærke mig selv og insistere

Har det fint lige her

Uden bivirkninger fra JA-hatten

For det der trækkes op af den er kun konfliktflugt og klicheer

Derude dater de sin dårlige vane

Popper en ipren, filtrerer min newsfeed for floksler og spam

Så jeg kan komme igennem dagen

Alle spørger om jeg har interesse. Hvad vil de med min fucking altan?

Godt så

Hvordan skal man ku få noget igen hvis det altid er sig selv man ofrer?

Ingen er ligeså bodyguard som Kevin Costner

Mister respekt for folk der nikker nakken, danser lancier og puster sæbebobler

Du går Jim Carrey på de, siger ja til hvad end der kommer

Jeg går Jim Carrey på den, masken af hvem kan stoppe mig?

Marcherende menneskerobotter der parerer ordrer

Og lader alle andre tænke for sig, et ja til dig selv det starter med et nej.

Det starter med et nej

Vigtigt at vi ik ditcher det kritiske blik, essentielt for at vi kan udvikle os

lidt. Et ja til dig selv det starter med et nej

Ja, det starter med et nej

Narret af nejet. Narret af nejet

Men det er os der bør narre det, ved at sige det højt

Og lukke døren til det kaos der aldrig var vores eget

Har stadig den ene sko på

Tæller dem jeg er blevet truet af og prøver at huske hvad jeg troede på

Det ringer jeg snart 112 på

Genvej, Frejas Sal th. var ik den adresse jeg valgte at bo på

Ingen vil ånde ud, de vil online, det OK

Men de ser ik sig selv i øjnene vil jeg væde en notifikation på

Har stadig den anden sko på

Trækker mig ud til tønden og tvinger mig til at stole på at jeg kan pisse en

solstråle

Udenfor holder de ydrer værdier modeshow

Hvordan kan de have ro på når det sejler ned af cirklen på deres lorte å?

Sidste år var min horisont begyndt at forsvinde

For hvis sådan den ik udvides synker den ind

Begyndte at skynde mig, løbe om kap med vinden, forsøgte at forbinde

Alt med et «ja, selvfølgelig», følte kun en forløsning i glimt

Dybt nervøs psykisk følte jeg var nødt til at være flink

Søgte ambitiøst at finde lykken på det øverste trin

Udnyttet, spyttet på, hvem støttet mig? Ingen!

Den knyttede hånd kostede mig næsten det bånd jeg havde knyttet til hende

Misforstået lykke gør blind, nikkeduer, Lego-figurer skilt ad og viklet i snore

Bomben tigger du føler dig forpligtet til at kigge på dit ur

Virker ik at vi sluger mediespindets frihedscensur

Nej er den eneste kur mod den selvdistancerende udviklingskultur

Hvis ik at det store billede er rosenrødt er det hele sort

Med panden forrest løber vi ind i en mur, hvis ik at stemningen er go' og

Vi bitcher i smug og drikker os dumme i optimistisk pis og Kahlua

Giver alle andre skylden til vi finder ud af hvor lidt vi selv gjorde

Selv ik Frankenstein havde mistet sine skruer

Vi benægter monstret under vores sengen men det ligger på lur

Kun for at sætte os fri fra vores bure

Milleniummets primitive tilskuere

Jeg blev en helt anden, befandt mig midt i blandt

Gigantiske muligheder og et eklatant skift i sindstilstand

En sprint mod det JA der burde have været en romantisk kinddans

Den vrang forestilling svandt ned i den frie mands kviksand

Indfandt mig med at det kan gøre godt at træde helt vande

Det sandt vi kønnest når vi mest grimme, rank ryg når vi bærer vores mangler

For er der man der ik for sig selv kan man ik være der for andre

Lærte at være ærlig sekundet jeg mærkede mine grænser

'Du hopper på alt' var malet på alle vægge i det værelse jeg sprang fra

Hvilken åbning er det vi jagter?

Når døren ind til os selv er den eneste der skal åbnes så længe hjertet det

banker

Du går Jim Carrey på den, siger ja til hvad end der kommer

Jeg går Jim Carrey på den, masken af hvem kan stop mig?

Marcherende menneskerobotter der parerer ordrer

Og lader alle andre tænke for sig, et ja til dig selv det starter med et nej.

Det starter med et nej

Vigtigt at vi ik ditcher det kritiske blik, essentielt for at vi kan udvikle os

lidt. Et ja til dig selv det starter med et nej

Ja, det starter med et nej

Narret af nejet. Narret af nejet

Men det er os der bør narre det, ved at sige det højt

Og lukke døren til det kaos der aldrig var vores eget

Som en klog mand engang sagde. Dem der hvisker lyver, og et nej har alle dage

givet dem noget at tale om i krogene. Et ærligt nej er altid bedre end et falsk

ja

Sagde nej til det, nej til det

Ku ik finde mig i det, mig i det

Skreg var ved at sprænge i det, plejede ik at se fejl i mit spejlbillede

Var meget stille for længe, holdt deres lort ud og mit eget inde

Uden at vide at jeg ville, gøre begge ender ned af min vej blinde

Ku' bar ik bli' ve, det kan være sundt at trække en nitte

For når der bliver trukket i dig fra begge sider giver det dig fokus til at ku

trække stikket, jeg gik i

For små sko i for store spor nu vender jeg tæppet, støvet er skubbet under for

længe

Bliver ik klog på mit udgangspunkt når jeg søger væk fra det men når jeg

fordyber mig i det der har fået mig derhen

Lad det være et løfte om ik at sænke paraderne

Hvem kan se dig i øjnene når det aldrig er dem du græder med?

Hvem kan kysse din mund min når det aldrig er den du råber med?

Jeg kan ik give dig hånden når det aldrig er den du slår med

Narret af nejet — Narret af nejet — Narret af nejet

Narret af nejet — Narret af nejet — Narret af nejet

Lad os narre det ved at sige det højt som vi plejede

Narret af nejet — Narret af nejet — Narret af nejet

Narret af nejet — Narret af nejet — Narret af nejet

Uanset hvad der har givet mig det er aret mit eget