Текст песни Måske (Mund De Carlo) с переводом

Undviger en vandpyt

Facadebad i byens eftermiddags skygge, naturen har talt og vi har adlydt

Så hva' nyt?

Under solen udover at den har gemt sig væk, asocial typ'!

Købmandsvinduet stråler med blomster og frugt

På min side af glasset ligner det at folk er på flugt

Fuckd op eller smukt?

I går faldt folk over hinanden, nu holder alle sig godt på afstand

Bag opslåede trojanske skjolde

Storbydrama hvor alle mener de selv spiller den mest fremtrædende rolle

En spytklat fra mit barndomshjem

Drejer mod min mokkapusher, kan dufte dagens femte kop kaffe forenden

Skal mødes med en gammel ven

Der bare et 'men'. Måske sagde jeg kun ja fordi jeg ik ku' sige fra igen?

Vi har haft vores aftale længe

Og lever nok for lidt i nuet. Carpe Diem! Vi går straks i spænd

Ligeså afslappet som den gang vi plejede at hænge må jeg erkende

Minderne får barnesindet frem hos to raske svende

Og pludselig er klokken kvart i fem

Mobilen ringer. Min chefs rasende stemme går klart igennem

Ved den er gal allerede før han spørger hvor jeg er henne

Mangler penge så den vagt måtte jeg bar ik' glemme

Hvordan forklarer jeg den?

Han kalder mig ting som ingen har fortjent, hvor svært kan det være at snakke

pænt?

De lovede regn sagde ik der kom en storm

Vælter kaffen da jeg rejser mig og snubler som en klovn

Ud på gaden spejder efter en fucking vogn

Min hjerne gentager min chefs sidste linje: «Du skal ik' komme i morgen»

Trist trold i skoven

Blir' ik mindre pissed' at af skyerne strinter stolt for oven

Intet halløj på det her badehotel

Kan kun pege fingre af mig selv

Talkshow-trash til Phil måske jeg sku' have lidt hjælp

Har brug for at komme hjem og sove den her dag ihjel

Da jeg bliver stoppet af en Global Gabriel

Sådan en med plasticchartek og dugget brillestel der får orgasme af at fortælle

Hvordan man kan få verden til at spire ved ved at donere og skrive under

Og ja… det kan man vel

Han siger han er fra Amnesty. Jeg siger han i hvert fald er fra et sted,

hvor man har god fantasi hvis han tror nogen siger ja til at gi'!

Hæver min stemme, spørger om han har mistet sin sans for pli

Siden han udfordrer den tilstand jeg mentalt er i

Adrenalin!

Skubber til ham, spørger om han har en Panodil

Drivvåd op til min ankler

Får øje på en plakat under de spottede lamper

Det der står må have til formål at ramme mig

For os gælder det om at gøre en forskel — også for andre

Shit er det mig der tosset? Det jeg bang for

Min mavefornemmelse begynder at slås med mine tanker

Det der det var slet ik mig

Burde have lyttet to minutter, givet ham et venligt nej

Send en regning så jeg kan sætte en streg

De beslutninger mit humør dater

Bør krydsforhøres af min fornuft før de forelsker sig

Åbenbart svært ik at lave de lette fejl

Må se mig for for respekt går begge veje

Før man har fundet sig selv bør man ik lege gemmeleg

Må se mig for for respekt går begge veje

Er det et dårlig valgs dominoeffekt eller ej?

Må se mig for for respekt går begge veje

5 timer senere

På vej mod indre by et par procent promille rigere

Støvregnen falder tæt

Åbner munden og lader det ramme i et sekund føles alt perfekt

Himmelbølgen har endelig skyllet menneskemylderet i gaden væk

Gribes man af øjeblikket har man ik brug for redningsnet

Natten er smuk

Både ude og inde kan man høre der falder en dråbe

Flaskehalse på flugt

Fra den autopilot de kæmper sig gennem dagen for ku' slukke

Sanseløs druk, de gode undskyldninger de allerede brugt

Mon vores forgangsmænd lagde dem i en krukke —

Af guld forenden af byturen? Man kan vel håbe

Mørkets matadorer møder månen med halvneurotisk adfærd som Maude

En halvtomt glas i rendesten flyder

Indbyder til fælles fodslag på kant af Københavns blindgyder

Et skrig lyder…

Sådan et man godt ved hvad betyder

Jeg kigger mig omkring, ik et øje at se bryder

Mig ik om at min tanker accelererer væk fra mine stenfødder

Nysgerrig efter hvor og hvem men vil ik vide hvad

De to første trækker mig hen til en lille sidegade

Jeg sku aldrig ha kigget

Alt fucker pludselig med forårsnattens elegante glansbillede

Tre trimmede mænd med sorte hætter og bat

Står om fjerde mand i total stilhed

Den fjerde mand har frygten tværet ud i ansigtet

Og sine rystende hænder over hovedet i et forsøg på at skabe tillid

Den ene skubber til ham, siger han skal finde sin pung og gi' ham

Hvad han har. De to andre battene klar

Manden tager pungen frem og siger han ik har nogen penge

Viser et billede at barn og kone og prøver at bevare roen

Men de spytter ham i panden

Siger noget med et øje for et øje og at mønstret går i ring

Først et slag. Så et mere

Insisterende tramper de på ham til han ik skriger

Står bomstille stirrer stift til jeg

Spekulere om jeg skal ringe, råbe eller løbe ud for at finde flere

Men hvor fuck henter jeg hjælpen fra?

Mine panikslagene pupiller popper næsten ud da den ene vender sig

Iskoldt jag igennem mig!

Triolerne bag brystlommen går amok, tiden holder op

Pænt fuckd! Min samvittighed og fornuft laver Faceswab

Svært at se hvordan det her skal ende godt

Jeg ved jo ik engang hvad det er

Private sager? Banderelateret? Min mave sige at jeg bør lade det være

Men kan jeg tage det svære valg at bære

Uvisheden om hans skæbne uanset hvor grimt det smager?

Tæt tåge og hemmeligheder fylder atmosfæren

Som om der er blevet taget en bid af min hjerne

Der finder et fixpunkt i det fjerne som mit blik det kan jage

Jeg ved ik hvad fuck jeg sku gøre alene mod tre

Så jeg løber. Til begge ben er ved at falde af

Gennem byen ind i lyset uden at se mig tilbage

En flaske rom og hundrede ligegyldige samtaler senere

På vej hjem fra indre bys overfladetema

Betonblokke proppet med sociale strippere

Der jagter kameralinser, DNA og fri bar

Har ik mere tilbage i mig

Havde glemt at det er opmærksomheden der afgør om man er konger eller

mannequiner

Min telefon vibrerer, hvem fanden er det der ringer til mig?

Når lige at tage den op da den løber tør for batteri jeg

Stikker hænderne i lommen

Fletter fingre med mine nøgler vender dem i hånden

Skyggerne er lange, silhuetterne er tomme

Næsten som om at natten ventede på jeg kom

En fyr kommer gående lige imod mig

Med mørk tøj og hætten trukket godt ned over hovedet jeg

Stopper op han vil spørge om noget går jeg ud fra

Til jeg ser det velkendte ansigt fuld af spindelvævslignende sprængte blodkar

Det kun 5 timer siden jeg stod face to face med ham

Han genkender mig med det samme og går længere frem med battet i venstre arm

Mit blik forsøger desperat at lede

Efter den hurtigste vej væk promillen holder angsten nede

Jeg ved jeg kan løbe fra ham. I næste sekund

Testes alle mine reflekser da jeg vender mig rundt og ser en…

Det er mørkt. Kan ik mærke mit ansigt. Alting spinder

Tager hænderne ned fra hovedet. Der er blod på mine fingre

Mit fokus det svigter

Kan se den halvfulde måne og tre par sorte sko fra hvor jeg ligger

Smadrede murstensklipper

Sølvblanke fliser hvor regnes efterspil laver urolige cirkler

Ingen godhed og glitter

En parallelverden til den rødmalede by, hvor der aldrig er nogen der kigger

Den ene mand hviler foden på mit ben og siger jeg ude i noget skidt jeg

Samler mod til mig

Får fremstammet jeg ik vil rodes ind i problemer

Han peger på mig med battet og siger han ik har mere tålmodighed i sig

Han sparker til mig, siger jeg skal finde min pung frem og give ham

Hvad jeg har, de to andre har battene klar

Har ik noget på mig, men sandheden er ik altid rar

Hans kæbe slår revner da han siger det ik er det rigtige svar

Og at han ked af det skal ende sådan her, men som jeg ser

Er det ik kun er et valg han tager

Han vinker de andre to hen

Hans hæse monotone stemme forklarer dem at jeg ik har nogen penge

Mit blik blir tomt da jeg spotter spidsen af en kniv i hans inderlomme

De diskuterer om de skal bruge den

Min mund er løbet tør for vand

Min puls og reaktionsevne er flygtet fra hinanden

De spytter mig i panden

Siger noget med et øje for et øje og at mønstret går i ring

Lukker øjnene klar til at forsvinde i natten

Sekundet før de går på mig hører jeg en stemme lige bag dem

De sænker sine bat, vender sig rundt, en ung fyr med øjnene gemt under cappen

Står uventet foran dem

Har jeg råbt på hjælp?

Han siger de skal lade mig være, at det vil være bedst for dem selv

At han har ringet 112 og at de kan komme når som helst

De tre mænd tøver med et udtryk af chok tilfældes

Mine øjenkroge overvældes, mændene de står og skændes

Om hvad de skal gøre, har aldrig oplevet noget så intenst

Havde givet op for længst

Hører flere skridt og stemmer rundt hjørnet. Håb i mørket

Tørrer blod, sved og tåre af i mit ærme

Tror ik mine egne øre da jeg hører sirener i det fjerne

De tre mænd løber

Men den unge fyr han når ik at flytte sig

Han synker sammen på jorden

Slæber mig over til ham langs med muren

Hele min dag flasher i små glimt

Hjælper ham ud på vejen, råber på hjælp og blændes af de blå blink

De næste ting skete så hurtigt

Politiet gjorde sit. Redderen sagde at det ik var et stort snit

Og nu ligger vi i ambulancen side om side

Tilfældig eller selvvalgt virkelighed?

Gyden forsvinder ud af syne

Tak er kun et fattigt ord men lige nu kan jeg ik finde et synonym

Han smiler, og siger at vi nok skal klare den sammen

Og at han er sikker på at jeg også ville have gjort det samme for ham…

I dag bliver vi jaget af ja’et

I morgen bliver vi narret af nej’et

Valget mellem dem må ske