Текст песни Den Anden Verden (Clemens) с переводом

Vi gik igennem

Regnskabets Time

For at nå til

Den Anden Verden

Yo yo

Jeg prøver ikke at spille vigtig — jeg føler bare pligt ti'

At gøre det, jeg mener er rigtig'

Jeg beklager — desværre bevæger jeg mig uforsigtigt

Så folk bli’r chokered', når mine ideer formerer

Sig til det ekstreme — det er Clemens — problemet

Barnet der aldrig passed' ind i systemet

Jeg hører ikke til her — har set nok, jeg behøver ikke at se mer'

Jeg skrider — jeg må - jeg skal nå vider'

Men jeg bli’r holdt tilbage af mine grå sider

Det er rå tider — mine åndelige brødre kalder det en kold tid

Mentalt har jeg udviklet mig til en voldsbride

Det er mit forsvar — følelser gør dig sårbar

Jeg slår hårdt, når mine slår fra

Har set mere end din fuckin' morfar

For jeg færdes tæt på kanten — lader mig ikke præge af janten

Et liv er som at vandre på knive — jeg foretrak at danse

I en verden af rim — det er min stil — min fristil

Præger mig — jeg blærer mig, selv når jeg er i civil

Jeg selv troede bare, det var fantasispil

Men nu overta’r det mig — jeg er ramt let

På grænsen til galskab som Hamlet

Flygter til stedet, hvor det ikke er skamfuldt at være skamplet

I kalder det mentalt fravær

Men mit syn er det eneste, der skiller mig fra jer — og det jeg ser

Nutildags — vækker ubehag

Så yo, jeg vil altid være utilfreds

Så længe min natur skal hold’s under kontrol

Står jeg tilbage med en uhørt, undertrykt, fanden i voldsk

Del af mig selv — ham der er klar til at slå ihjel

Ham der ikk' kan gi' en skid for noget som helst

For meget gjorde ham ligeglad — han blev skabt af massemedier

Opdraget af lig’så meget sygt, som du har set i TV og

På computerskærmen, på gaden, aviser, biffen, tegneserier

Det er ham, du lærer at kende, når du møder mig på CD’er

Han er en hård mand — men yo, det er sådan

At jo større et udtryk man er, des flere indtryk får man

Og jeg har svært ved at se, hvordan jeg skal ku' rumme fler'

Så jeg ber MC’er, lad vær' at dumme jer

Det kan hurtigt komme til at se slemt ud

I et tankeløst sekund begår han brud på det 5. bud

Formuleret af den glemte gud, men yo — fuck det

Han hører kun til i den anden verden, det kan du nok se

Den anden verden — mit tilflugtssted

Det er sørgeligt at se, hvor mange der vil flygte med

Fra et luksuriøst liv i elendighed

Gi' os lidt fred — jo, tak for venlighed’n

Den anden verden — mit tilflugtssted

Det er sørgeligt at se, hvor mange der vil flygte med

Fra et luksuriøst liv i elendighed

Gi' mig lidt fred — jo, tak for venlighed’n

Jo mer jeg indser — des mindre gi’r det mening

Skovbrand, tøndedumpning, forurening

Biludstødning, industriaffald, giftig kunstgødning

Store dele af det vi spilder, symboliseres med et dødningeho'd

— hele bygninger farvet sorte af sod

Hvor meget bly og kviksølv har jeg i blod’t — er mængden groet?

Sjældne dyrs skind er ligemed eksklusiv mode

Facts der får mig til at miste mit livsmod

Og jeg har ellers masser af tid til gode

Må råde bod på det rod — findes der en metode?

Mit ho’d bli’r tunger' og tunger'

Jeg ser uskyldige unger bukke under for hunger

Skolebørn skudt ned på åben gade — krig, blodbad

Alt det skade had kan efterlade

Hvad med fred? — jeg er nød' til at være ligeglad

For de vil ha' mig til at reagere i vrede

En vred ung mand sat under hård disciplin og pin'

Kan meget nemt gøres til dræbermaskin'

En marionetdukke klar til at slukke

Lyset for enhver — ingen er udelukket

Det eneste, dét kræver er fjendebilleder

Så de lyver — digter historier der vildleder

Uden fjender er der ikke brug for supermagt og hære

Hvad er USAs militær værd uden trusler fra USSR?

På grund af kemiske våben vil de bombe Irak

Jeg hørte ikke nogen tale om at bombe Chirac

Jeg forstår ikke skævheden i nutiden

Somme tider ville jeg ønske, jeg var lykkelig uvidend'

For hvad kan jeg gøre? — Sidde her bag lukkede døre

Jeg kan ikke fuldføre det, min indre sandhed siger jeg bør

— gøre oprør — for der følger ofre med opgør

Min plus andres eksistens vil ophøre

Det er ikke nogen løsning — så der er stadig konflikt

Stadig samme mine trukket i mit unge ansigt

3 amerikanske vismænd fortalte, at de hørte jorden græde

Lig’som jeg da jeg landed' det her sted

Selv min mor led — jeg prøvede at fortælle hende, at jeg ikke var rede

Men ku' kun tale som en spæd: græd og græd

Men jeg er min fars sæd — så jeg blev hård som stål — det næste led i kæden

Klar til at ta' afsked — fløj fra reden

Havnede i informationstiden — et samfund de kaldte velfærd

Men er her velvære og hvad med selvværd?

Har man overhovedet følelser i en polstret verden?

Kan man føle lykken uden at kende til smerten?

Vi er forkælede dermed skrøbelige som prinsessen på ærten

Småproblemer bliver store, hvis man ikke er blevet hærdet

Og her er ikke så meget surt til at ta' alt det søde

Livet bliver mindre intenst når det er så nemt at skaffe føde

Hvem nutildags sætter pris på det daglige brød?

Markernes afgrøde og dem der døde for at gi' os kød

Vi smider overskud ud, mens u-lande lider nød

Det er spyt på den glød, der holder mig i stødet

Pletter på min samvittighed — sku' jeg være nede?

Ah-ah — ha-ha jeg er skredet